Bliv minikonfirmand i Grøndalskirken
Børn, der går i 3. klasse, inviteres til at blive minikonfirmand i Grøndalskirken. Det er et gratis tilbud for alle uanset religiøst tilhørsforhold eller livssyn i hjemmet. Man behøver ikke at være døbt.
Vi fortæller børnene bibelhistorier, synger, leger og spiser sammen – og der er mulighed for at tale om alt muligt mellem himmel og jord.
Børnene får lov til at gå på opdagelse i kirkerummet, komme op i tårnet, høre om, hvordan et orgel fungerer, og mange andre spændende ting. På den måde lærer de deres lokale kirke meget bedre at kende.
PRAKTISK INFORMATION
Børn fra alle skoler i kirkens lokalområde er velkomne til at tilmelde sig.
Vi henter børnene på skolen, når de har fri.
Undervisningen varer fra kl. 15.00-18.00 og foregår i Grøndalskirken.
Spørgsmål til forløbet eller undervisningen kan rettes til sognepræst Ulla Toft (tlf. 30330737, mail ut@km.dk) eller Carina Gosmer Andersen (tlf. 40412948, mail cga@km.dk).