Barnedåb

Hvis man ønsker barnedåb, skal forældrene henvende sig til kirkekontoret i det sogn, hvor man ønsker barnet døbt. I Grøndalskirken anbefales det at henvende sig i god tid, da der er mange dåb.

Dåb i Grøndalskirken ligger i højmessen søndag kl. 10.30 eller om lørdagen efter aftale med kirkekontoret og præst.

Ved barnedåb skal kirkekontoret have barnets og forældrenes navne, samt navn og adresse på faddere på skrift. Der skal være mellem 2-5 faddere, dette er inkl. evt. gudmor eller gudfar. En fadder skal være døbt samt være over konfirmationsalderen. Kirkekontoret skal have besked om hvem, der bærer barnet ved dåben. Man skal altid have en samtale med præsten inden dåben.

Man kan sagtens navngive barnet før dåben.

Ved dåb bliver man medlem af Den Danske Folkekirke.