19/01/2026 0 Kommentarer
Forfatteraften i Grøndalskirken med Søren Lippert
Forfatteraften i Grøndalskirken med Søren Lippert

Forfatteraften i Grøndalskirken med Søren Lippert
Verden forandrer sig på måder og i et tempo, vi i vores levetid sjældent har set før. Søren Lippert har set forandringerne komme og skriver i sin bog ’Derfor ender demokratiet som vi kender det,’ der udkom i foråret 2024, om mange af de udfordringer, verdenen står over for i dag.
En anmelder siger om bogen i april 2024 følgende: Læs bogen, og du vil føle jorden ryste under dig.
Søren Lippert er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (2002) samt MSc i politisk kommunikation fra University of Liverpool (2005). Han er tidligere politisk rådgiver på Christiansborg og i tre forskellige ministerier. Har siden arbejdet som vært på TV2 News og står i dag i spidsen for en sikkerhedspolitisk tænketank.
Pris
Det koster 125 kr. at deltage.
Billetter købes hos Dahls Bøger, Godthåbsvej 227 - tlf. 21 90 30 55
På udvalgte tirsdage i løbet af året afholder vi forfatteraften med tapas.
Konceptet er simpelt. Vi mødes kl. 18.30 for at spise tapas og drikke et glas rødvin. Herefter holder aftenens indbudte forfatter et oplæg med en indskudt pause undervejs. Vi slutter altid af med en spørgerunde, så ingen brænder inde med uafklarede tanker.
Hold dig opdateret om, hvilke forfattere der holder oplæg, via vores kalender. Den finder du her.
Forfatteraftenerne arrangeres i et lokalt samarbejde mellem Grøndalskirken, Adventskirken og boghandlen Dahls Bøger.
Kommentarer