Babysalmesang i Grøndalskirken

Babysalmesang i Grøndalskirken. Et gratis tilbud til babyer og deres forældre

Babysalmesang er en musikalsk og åndelig stund, hvor vi i fællesskab med andre forældre synger salmer, årstidssange og børnesange for vores børn. Vi nyder kirkerummet og bruger sæbebobler, tøjdyr, farvede tørklæder og rasleæg, så børnene får stimuleret synssansen og motorikken og får grundlagt deres musikalske øre.

Bagefter hygger vi med en kop kaffe.

Vi mødes hver onsdag kl. 10.30 til 11.15

Det er gratis at deltage, og holdet er åbent, så man kan starte op løbende.
Meld dig til her – eller mød bare op!
Babysalmesangen ledes af sanger og musikpædagog Monica Jakobsen 

Forløbene løber i to sæsoner:
Fra starten af januar til midten af juni - og fra start august til midt i december. 
Følg med herunder for konkrete datoer.