Forfatteraften i Adventskirken med Per Krøis Kjærsgaard

Forfatteraften i Adventskirken med Per Krøis Kjærsgaard

Forfatteraften i Adventskirken med Per Krøis Kjærsgaard

Tirsdag 18. august 2026, kl. 18:30
Adventskirken, Sallingvej 90, 2720 Vanløse
125

Forfatteraftenen i Adventskirken med forfatter og komponist Per Krøis Kjærsgaards bog ”Være én, men én iblandt”

 

Med afsæt i 20 gode grunde udfolder han fællessangen og dens betydning og kommer tæt på både sange og melodier: dem, vi synger ved dagens begyndelse, på særlige dage, når historien skal genfortælles, når vi sprudler eller er kede af det, når aftenmørket sænker sig.

Bogen er en uundværlig følgesvend for enhver fællessangsvært og en skatkiste af viden, anekdoter og historier for alle sangglade læsere.

Hvert af bogens kapitler har et bidrag fra en række fællessangs-sangere: Ove Korsgaard, Merete Mærkedahl, Margrethe Vestager, Kjartan Arngrim, Katrine Muff Enevoldsen, Bodil Jørgensen, Mathias Hammer, Bertel Haarder, Birgitte Nielsen, Signe Svendsen, Lisbeth Trinskjær, Henrik Mielke, Lasse Elbrønd Skovgaard, Peter Bendix, Lone Seir, Helle Krogh Madsen, Torben Hjul Andersen, Dy Plambeck, Torben Vind Rasmussen og Rasmus Skov Borring.

 

Per Krøis Kjærsgaard er forstander på Osted friskole, efterskole og børnehave. Han har skrevet en række udbredte og populære bidrag til den danske fællessangsskat – bl.a. ”Kære Linedanser”.

Pris

Det koster 125 kr. at deltage.
Billetter købes hos Dahls Bøger, Godthåbsvej 227 - tlf. 21 90 30 55

Konceptet er simpelt. Vi mødes kl. 18.30 for at spise tapas og drikke et glas rødvin. Herefter holder aftenens indbudte forfatter et oplæg med en indskudt pause undervejs. Vi slutter altid af med en spørgerunde, så ingen brænder inde med uafklarede tanker.

Hold dig opdateret om, hvilke forfattere der holder oplæg, via vores kalender. Den finder du her.

Forfatteraftenerne arrangeres i et lokalt samarbejde mellem Grøndalskirken, Adventskirken og boghandlen Dahls Bøger.

Du vil måske også kunne lide...