Om konfirmation

Konfirmation er en bekræftelse af dåben. Når du bliver konfirmeret bekræfter Gud det løfte, der blev givet, da du blev døbt, nemlig at Gud altid vil være ved din side. Og når du vælger at blive konfirmeret, bekræfter du samtidig, at du fortsat gerne vil følges med ham.

Konfirmationsdatoer 2024
Konfirmationerne i Grøndalskirken sted lørdag d. 4. maj  og Kristi Himmelfarts dag. 

Elever fra Rødkilde Skole 8.a og 8.b samt specialskoler bliver konfirmeret d. 4. maj, og elever fra Rødkilde Skole 8.c samt andre skoler bliver konfirmeret Kristi Himmelfarts dag.

Der er som regel flere konfirmationer på samme dag, og det er først, når konfirmationsforberedelserne begynder i september, vi kan oplyse, hvor mange konfirmationer der bliver, og på hvilket tidspunkt på dagen. Det afhænger nemlig af, hvor mange konfirmander der tilmelder sig. Hvis man bestiller festlokaler før konfirmationsforberedelserne begynder, skal man tage højde for, at konfirmationens start kan ligge i tidsrummet fra kl. 9.00 til kl. 13.00.

Konfirmationsforberedelse
Konfirmationsforberedelserne foregår på 8. klassetrin. For at blive konfirmeret skal man gå til konfirmationsforberedelse. Formålet er at give konfirmanderne indblik i Bibelens univers og belyse store spørgsmål ud fra kristendommen. Det er også en vigtig del af forberedelserne, at konfirmanderne lærer gudstjenesten godt at kende, ved at deltage og ved aktivt at bidrage til nogle af dem. Man skal deltage i mindst 10 gudstjenester.

Undervisningen foregår på udvalgte tirsdage og nogle få weekender.

Indskrivning til konfirmationsforberedelse
ca. fra d. 1. marts er der åbent for indskrivning via denne formular vedr. Rødkilde Skole

Tilmeldinger fra Heerup Skole via denne formular 
For yderligere spørgsmål kontakt kirkekontoret eller kirkens præster.

Hvis konfirmanden ikke er døbt
Hvis man ikke er døbt, skal man døbes inden konfirmationen. Dåben kan foregå ved søndagsgudstjenesten eller ved en særlig dåbsgudstjeneste efter aftale med den eller de præster, man går hos.

Hvis du er er i tvivl, om du vil konfirmeres
Man kan sagtens deltage i konfirmationsforberedelsen, selvom man er i tvivl, om man vil konfirmeres. Det kan være en rigtig god ide at deltage for at finde ud af, hvad det egentlig er, man vælger, eller måske vælger fra. Man er også velkommen til at kontakte en af præsterne for at høre, hvad det hele egentlig handler om.