Vi arbejder på en nyindretning af kirkerummet.
Klik på illustrationen for at se de andre forslag.

I 2004 gik vi i gang med et stort projekt for Grøndalskirken: Fornyelse og indretning af kirkens indre rum. Det har været mange år undervejs, men nu er vi i gang. Der er engageret to arkitekter Erik Brandt Dam og Nicolai Bo Andersen til at bistå menighedsrådet og menigheden med opgaven.
Projektet omfatter indretningen af hele det indre kirkerum. På en måde begynder forventningen og oplevelsen allerede når man går op af kirkens store og flotte stentrappe. Hvordan stemmes sindet, hvordan opleves det når vi nærmer os kirkerummet og træder ind i det?
Opgaven er i første omgang at skabe overblik over hvad vi kan gøre og hvad vi vil. Hvad er det vi ønsker at gøre? Det udvalg menighedsrådet har nedsat vil sammen med arkitekterne udforme forskellige ideer til hvor omfattende ændringer vi ønsker at få foretaget.
Projektet vil være så stort og omfattende, at det tidligst vil kunne gennemføres i 2006 eller 2007. Den nuværende indretning af kirkerummet blev stort set lagt fast, da kirken blev taget i brug i 1928. En ny indretning og udsmykning vil derfor skulle række mange år frem.
Vores kirke har højt til loftet. Menighedsrådet håber, at de der vil deltage i de mange spændende diskussioner om projektet i de kommende år vil være med til at tænke "høje tanker". Vi skal rundt om mange emner og mange synspunkter inden projektet kan få sin endelige form.
Finn Norman Christensen,
formand for Menighedsrådet
Hent arkitekternes program her