Landsbykirken i storbyen
I 1928 blev Grøndalskirken indviet på spidsen af Hulgårdsvej og Hillerødgade. Det var det synlige resultat af lokale kræfters indsats og Kirkefondets arbejde i årtier for at få egen kirke i den hastigt voksende bydel.
Omkring århundredeskiftet var Grøndal en række gårde i landlige omgivelser. Området var en del af Brønshøj sogn, som strakte sig ud over hele den nordvestlige del af Københavns kommune. For at modvirke jordspekulation havde kommunen opkøbt store arealer nord for Grøndalsåen, og inviterede da arkitekter til hver at sætte deres præg på udbygningsplanerne. Resultatet blev Grøndalsvængekvarteret, Bakkehusene, Solbjerggård, Mit Hjem og Genforeningspladsen; men ingen kirke.
Frivillige kræfter fik dog bygget en barak - kirke som en begyndelse til det nye Grøndals sogn i 1918. Denne træhytte blev i længden uegnet som kirke, kold og fugtig, som den var. Man havde større planer for et sogn på knap 10.000 indbyggere. For frivillige bidrag skulle der opføres et anseeligt bygningsværk, som også skulle give indtryk af, at Grøndal ikke bare var en samling huse, men et samlet og selvstændigt kvarter, ja en bydel.
I første omgang fik bygherrerne tilbudt jord på det nuværende Rødkilde Plads. Men det daværende menighedsråd syntes ikke om den placering. Her ville kirken være gemt af vejen. Man ønskede at kirken skulle ses og være et centrum for hele området. Derfor valgte man den nuværende beliggenhed. Grundstenen blev lagt den 24 juni1927 og kirken indviedes den 23. december 1928.
Det blev ikke helt den kæmpekatedral, man havde tænkt sig. Det strakte pengene ikke til.
Kirken blev et fag kortere end beregnet.
Men kirken var og er ikke bare en bygning af træ eller sten. Kirken er levende stene. En menighed der giver mund og mæle til kristendommens håb og drømme i gudstjenester og dagligt liv.
Og når man læser det gamle jubilæumsskrift ” Landsbykirken i storbyen ” fra 1978 forstår man, at der har været et meget rigt menighedsliv omkring Grøndalskirken. Mange mennesker er kommet til gudstjeneste og kirkelige handlinger, mange har deltaget i aktiviter for alle aldersgruppe i sognet nede i krypten. Og endelig har der været et stort diakonalt arbejde. Menighedsplejen sørgede for julehjælp, der har været sykredse, hvor man kunne sy gammelt tøj om, der har været barneplejestation, man oprettede menighedsbørnehaver.
Grøndalskirken har stolte traditioner, men tiderne skifter og betingelserne for at være kirke ændrer sig. I dag er der få, der har et selvfølgeligt forhold til kirken, og adskillige, der undrende spørger, hvad kirkens budskab kan betyde for mig og mit liv?
Derfor er det er vores opgave at give mulighed for mange slags møder med kirken i håb om en kontakt og en samtale, der kan blive til trøst og glæde for vor tids sognebørn og gøre kirken i stand til at se det moderne liv i lyset af Guds historie.
I forbindelsen med Grøndalskirkens 75 års jubilæum i 2003 husstandsomdelte vi en kalender med tolv fortællinger om menneskers erfaringer med kirke og kristendom i vores sogn.
Lige nu har vi ”babymusik” hver onsdag formiddag, hvor forældre kommer i kirken med deres småbørn og synger og danser med dem til salmer og sange.
Søndag den 10. dec. holder vi vores første ”gudstjeneste for begyndere”. Et forsøg på at åbne den traditionsrige højmesse både til glæde for dem, der føler sig helt fremmede i gudstjenesten, og de erfarne kirkegængere.
Tre eksempler på mødesteder, hvor mennesker måske opdager, at kristendommen kan give mod, kræfter og retning i livet.
Elisabeth Bøtkjær
december 2006